F.A.Q.

Ofte stillede spørgsmål

  • Hvornår er der generalforsamlig?

Generalforsamlingen afholdes årligt i november. På denne dag samles vi alle for at gennemgå årets resultater og planlægge fremtiden. Det er en vigtig begivenhed, hvor alle medlemmer kan give deres input og stemme på vigtige forslag. Samtidig er det en god anledning til at møde nye medlemmer og styrke fællesskabet. Vi ser frem til at se jer alle til vores årlige generalforsamling i november.

  • Hvilke arrangementer afholdes?

Vi holder traditionerne i hævd og fejrer Fastelavn både for børn og voksne. Ved Sankt Hans mødes vi også til bål og salmer ved bålpladsen. Astershavendagen er en stor festdag, hvor vi mødes og laver praktiske forbedringer i Astershaven med fest og fællesspisning om aftenen. I efteråret kaster Halloween uhyggen ind over Astershaven, hvor folk kommer langvejs fra for at se de uhyggelig forhaver i Astershaven. Kom hvis du tør!

  • Campingvogn & Trailer parkering

På P1 i starten af Astershaven er der en aflåst parkering til trailere og campingvogne. For at få adgang til parkeringspladsen skal du kontakte Erik fra Bestyrelsen. Trailere og campingvogne, som ikke er noteret via kontakt til bestyrelsen, vil blive fjernet.

  • Kan jeg få min trailer hen til min bolig?

Det frarådes at køre med bil på stierne, da kloaken under belastes. Dog er det muligt at trække en trailer ind på stien fra flere af parkeringspladserne. Kan du ikke komme ind via parkeringspladsen, er det muligt at låse stibommen op. Kontakt bestyrelsen for nøgle.

  • Hvornår er den årlige arbejdsdag i Astershaven?

Arbejdsdagen falder 2. lørdag i juni og starter med fremmøde kl 9, hvor arbejdsopgaver bliver præsenteret. Derefter knokles der i flok på forskellige projekter, og vi samles igen til fælles frokost kl 13. De sidste opgaver gøres færdige inden kl 16, hvor vi holder fri og nyder eftermiddagen sammen.

  • Snerydning i Astershaven

Ansvaret for at der er ryddet for sne ved boligerne, ligger på den enkelte grundejer. Dette gælder alle steder, hvor ens ejendom støder direkte op til en sti. Stierne ryddes af vores gartnere. Vi opfordrer dog til, at vi hjælper hvor vi kan, i perioder hvor der kommer så meget sne, at vores gartnere ikke kan følge med.

  • Opladning af El-Bil

Vi råder pt. over 8 Clever ladepladser i Astershaven. De findes på vores stamvej nær P4 og P5.

Det er ikke tilladt at trække el kabler til opladning af el-biler og lignende hen over stierne. Dette skyldes nødvendigt hensyn til vores gartner og betingelserne i foreningens ansvarsforsikring.


  • Udlejning af grej og telte

Grundejerforeningen råder over div. væktøj og powertools der er gratis til udlån blandt beboerne.

Vi har endvidere et nyere rullestillads til renovering, og festtelte til sociale sammenkomster der kan lejes.

Kontakt bestyrelsen ved ønske om lån el leje.

  • Affaldssortering

I Astershaven sorterer vi vores affald til Restaffald, Bioaffald, Plast, Metal, Papir, Pap, Glas og Farligt affald, som kan smides i de fælles containere ved parkeringspladserne. Det er tydelig markeret på de enkelte beholdere, men du kan også blive klogere på egedalsorterer.dk. Resterende affald skal sorteres og afleveres på genbrugspladsen.

  • De grønne områder & beplantning

I 2019 blev en grøn helhedsplan for Asters-haven vedtaget på generalforsamlingen. Siden da har vi været i fuldt gang, og flere år frem vil der blive arbejdet med planen. Det sker typisk i efteråret med fælles indsats fra beboerne, og prof. hjælp udefra.

Det endelige resultat bliver et åbent grønt udtryk med træer og buske på græs areler langs husene og mellem rækkerne.